Zoneterapi mod bækkenløsning

Er du gravid og døjer du  med bækkenløsning? Er du generet af smerter, som belaster og hæmmer dig i hverdagen? Så lad mig hjælpe dig gennem zoneterapien.

Hvad sker der med bækkenet i graviditeten?

Bækkenløsning og bækkensmerter i forbindelse med graviditet opstår, da leddene i bækkenet påvirkes af de hormonelle forandringer, der sker i forbindelse med graviditeten. Graviditetshormonet relaxin gør, at alle led og ledbånd i kroppen blive mere bløde og løse under graviditet. Formålet med dette er, at bækkenets led under fødslen “giver sig”, så der bliver mere plads til barnet, når det skal fødes. For de fleste vil det i perioder give ømhed i og omkring bækkenet, og det er helt normalt. Bækkenet belastes under graviditeten, dels pga. vægtøgningen og den ændrede kropsholdning efterhånden som maven vokser. Ca. halvdelen af alle gravide oplever smerter i bækkenet på et tidspunkt i graviditeten.

 

Hvorfor får jeg bækkenløsning?

Men ca. 14% af de gravide får diagnosen bækkenløsning. Som regel opstår smerterne et stykke henne i graviditeten (indenfor 25. og 36. graviditetsuge) og tager til hen mod fødslen. Generne kan blive så voldsomme, at selv almindelige gøremål som at komme ind og ud af bilen, bære på indkøb eller bagage og rejse sig fra sengen eller sofaen, kan være meget smertefulde.

Sådan kan zoneterapi hjælpe på din bækkenløsning

Døjer du med bækkenløsning og smerter, der begrænser dig, så kan jeg hjælpe dig med lindring. Jeg benytter mig af en kombination af zoneterapi, øreakupunktur, akupressur og meridianmassage, hvorved problemet kan “angribes” fra flere sider. Sammenlignet med andre behandlingsformer, som ofte kan være smertefulde, er zoneterapi hos mig ofte en mere blid og nænsom behandlingsform. Med zoneterapi behandler jeg på nervebanerne, hvilket får musklerne og nerverne til at slappe mere af, så der opstår en smertelindring. Det er muligt med zoneterapien at arbejde direkte på leddene – på foden, dog uden at skulle manipulere direkte på leddene oppe i bækkenet. Derudover anbefaler jeg noget meget virksomt og velafprøvet naturmedicin, som styrker og opbygger kroppens bindevæv. Dette kombineret med zoneterapien vil hurtigt og betydeligt mildne generne ved bækkenløsning. Derudover deler jeg ud af gode råd og anbefalinger i forhold til hvad du selv kan gøre for at aflaste din krop og dermed opnå smertelindring.

 Læs mere om mine behandlinger her.

Kontakt

Lene Gubi Andersen
Askepot Skønhedsklinik
Vestergade 37 
8600 Silkeborg

Telefon: 42454487
Mail: lene@gubizonen.dk

Åbningstider

Man-ons:  10:00 – 18:00
Torsdag:   10:00 – 19:00
Fredag:     10:00 – 18:00
Lørdag:     09:00 – 13:00
Søndag:    Lukket