Zoneterapi mod gigtsmerter
Døjer du med gigtsmerter, som hæmmer dig i dagligdagen? Så lad mig hjælpe dig gennem zoneterapien og lindre smerterne.
Hvad er gigt og gigtsmerter?
Når du lever med kroniske gigtsmerter, vil både din krop, dine tanker og dine følelser blive påvirket.
Gigt kan inddeles i to former: Ledgigt og artrose.
Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber vævshinden i leddet. Det kaldes en inflammatorisk sygdom, fordi der opstår betændelsesforandringer i vævet, selvom der ikke er infektion i vævet. Der ses ofte angreb på seneskederne omkring hænder og fødder. Sygdommen er dels arvelig og kan ramme alle aldersgrupper.
Artrose er en sygdom, hvor ledbrusk og lednær knogle nedbrydes. Der er kun delvis forbindelse til slid og slæb, så man prøver at ændre betegnelsen slidgigt, da den ikke nødvendigvis har med slid at gøre. Artrose kan angribe alle led i kroppen, men ses oftest i fingrenes mellem- og yderled, nakken, storetåen, knæ- og hofteled. Artrose kan udløses af skader eller langvarig fejlbelastning af led, men forløbet er meget afhængig af arvelighed.
Hvorfor opstår gigtsmerter?
Der er ikke nerveforsyning i ledbrusk, derfor kan man ikke mærke brusken. Men smerterne opstår andre steder, typisk i leddets omgivelser. Ved artrose vil det i begyndelsen først gøre ondt ved selve belastningen, men der kan i mere fremskredne tilfælde ses smerter i hvile. Leddegigt derimod vil lige fra starten kunne gøre ondt uden særlig belastning.
Ved begge typer gigt kendes en mekanisme for smerter – hvor kroniske smerter, hvor leddet har været påvirket i længere tid, kan få nervesystemet gå i selvsving, hvilket vil sige, at smerterne egentlig ikke har baggrund i leddets tilstand. Det kaldes centrale smerter. Derfor kan der ses smerter, selvom der er ro i leddene.
Sådan kan zoneterapi hjælpe på dine gigtsmerter
Oplever du generende gigtsmerter, kan jeg hjælpe dig med lindring. Jeg benytter mig af en kombination af zoneterapi, øreakupunktur, akupressur og meridianmassage, hvorved problemet kan “angribes” fra flere sider. Sammenlignet med andre behandlingsformer, som ofte kan være smertefulde, er zoneterapi hos mig ofte en mere blid og nænsom behandlingsform. Med zoneterapi behandler jeg på nervesystemet og direkte på de angrebne led (på foden), hvilket vil føre til afslapning og smertelindring. Jeg tager udgangspunkt i de symptomer, du fortæller mig om, og tilrettelægger din behandling, så dine gener ved gigtsmerterne mindskes og lindres. Derudover kan jeg anbefale vitaminer, mineraler, urter og noget meget virksomt og velafprøvet naturmedicin, som sammen med zoneterapien vil mildne dine gener ved gigt. Derudover deler jeg ud af gode råd og anbefalinger i forhold til, hvad du selv kan gøre for at passe på dig og mindske smerterne.
Kontakt
Lene Gubi Andersen
Vestergade 45b
8600 Silkeborg
Telefon: 42454487
Mail: lene@gubizonen.dk
Åbningstider
Mandag: 08:30 – 15:00
Tirsdag: 09:45 – 16:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 09:45 – 18:00
Fredag: 08.30 – 13.00
Lørdag + Søndag: Lukket