Zoneterapi mod søvnbesvær

Har du problemer med at sove? Hvad enten det er problemer med at falde i søvn eller det drejer sig om mange opvågninger om natten, så lad mig hjælpe dig gennem zoneterapien.

Hvad er søvnbesvær?

Søvnbesvær (insomni) dækker over:

  • Besvær med at falde i søvn
  • Problemer med at sove igennem
  • Man vågner for tidligt om morgenen
  • Fornemmelse af utilstrækkelig søvn

Følgende symptomer er ofte også forbundet med søvnbesvær:

  • Træthed om dagen
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Tristhed og depression
  • Muskelømhed
  • Hovedpine

Hvad kan du selv gøre for at forbedre din søvn?

  • Motion styrker søvnen – men undgå dog motion de sidste timer før sengetid.

  • Undgå at drikke for meget før sengetid, så du kan undgå at søvnen forstyrres, fordi du skal tisse. Spar også på mad nogle timer før sengetid, hvilket giver ro i fordøjelsen, så kroppen kan koncentrere sig om søvnen.

  • Spar på koffeinrige drikke før sengetid, kaffe, te, kakao og cola kan gøre indsovningen vanskelig.

  • Sørg for at du har en god seng. Og sørg for frisk luft i soveværelset.

  • Undgå brug af skærm (tv, ipad, mobil) den sidste time før sengetid hvis muligt.

  • Vent med at gå i seng til, du føler dig træt.

Sådan kan zoneterapi hjælpe på dit søvnbesvær

Døjer du med søvnbesvær og er du generet af problemer med at falde i søvn eller har du mange opvågninger om natten, så kan jeg hjælpe dig med lindring. Jeg benytter mig af en kombination af zoneterapi, øreakupunktur, akupressur og meridianmassage, hvorved problemet kan “angribes” fra flere sider. Zoneterapi hos mig er en blid og nænsom behandlingsform, som fint kan kombineres med evt. lægeordineret medicin. Jeg kan med zoneterapien hjælpe din krop tilbage i balance ved at arbejde med din søvnrytme og dit nerve- og hormonsystem, så din krop har de bedste betingelser for at finde ro i forbindelse med søvnen. Jeg tager udgangspunkt i de symptomer, du fortæller mig om, hvorved dine gener mindskes og lindres. Derudover anbefaler jeg urter, vitaminer og mineraler, som styrker din søvn.  Derudover deler jeg ud af gode råd og anbefalinger i forhold til, hvad du selv kan gøre for at forbedre din søvn.

Læs mere om mine behandlinger her.

Kontakt

Lene Gubi Andersen
Vestergade 45b
8600 Silkeborg

Telefon: 42454487
Mail: lene@gubizonen.dk

Åbningstider

Mandag:  08:30 – 15:00
Tirsdag:   09:45 – 16:00
Onsdag:   Lukket
Torsdag:  09:45 – 18:00
Fredag: 08.30 – 13.00
Lørdag + Søndag:    Lukket