Zoneterapi ved lungebetændelse

Har du lungebetændelse og har du svært ved at komme ordentligt ovenpå? Så lad mig hjælpe dig gennem zoneterapien.

Hvad er lungebetændelse?

Lungebetændelse er en betændelsesproces i lungevævet. Lungebetændelser kan forårsages af en lang række mikroorganismer såsom virus, bakterier, svampe og parasitter. Lungebetændelse er stadig en almindelig sygdom i Danmark. De fleste lungebetændelser skyldes bakterier. Flertallet af dem skyldes den streptokok bakterie, der kaldes pneumokokken, som giver den typiske lungebetændelse. Virus er årsag til cirka 20 procent af lungebetændelser, hvorimod svampe er en sjælden årsag, som i Danmark stort set kun ses hos svært immunsvækkede personer.

Symptomer på lungebetændelse:

  • Starter ofte med kulderystelser, feber, hoste og smerter i brystet
  • Hosten er ofte tør i starten men udvikler sig til produktiv hoste
  • Hurtig og overfladisk vejrtrækning
  • Det gør ondt at hoste og trække vejret dybt

 

Hvorfor får jeg lungebetændelse?

Lungebetændelse opstår typisk ved, at mikroorganismer fra næsen og svælget breder sig til de nedre luftveje.
Desuden kan lungebetændelser også opstå ved smitte fra andre, via indånding af mikroorganismerne. 

Risikofaktorer:

  • Nylig forkølelse eller influenza
  • Rygning
  • Almen svækkelse, f.eks. høj alder, dårlig ernæringstilstand
  • Kroniske lungesygdomme (astma, KOL, cystisk fibrose)
  • Synkeproblemer, typisk relateret til neurologiske tilstande, som f.eks. Parkinsons og følger efter en blodprop i hjernen

Sådan kan zoneterapi hjælpe dig ved lungebetændelse

Døjer du med lungebetændelse og har svært ved at komme ordentlig ovenpå igen, så kan jeg hjælpe dig med lindring og give et energiboost. Jeg benytter mig af en kombination af zoneterapi, øreakupunktur, akupressur og meridianmassage, hvorved problemet kan “angribes” fra flere sider. Zoneterapi hos mig er en blid og nænsom behandlingsform, som fint kan kombineres med antibiotikabehandling. Jeg kan med zoneterapien hjælpe din krop tilbage i balance ved at arbejde med dine luftveje og dit immunforsvar, så din krop har de bedste betingelser for at bekæmpe infektionen. Jeg tager udgangspunkt i de symptomer du fortæller mig om, hvorved dine gener ved lungebetændelsen mindskes og lindres. Derudover anbefaler jeg urter, vitaminer og mineraler, som styrker dine luftveje og dit immunforsvar. Dette kombineret med zoneterapien vil hurtigt og betydeligt mildne generne fra lungebetændelsen. Derudover deler jeg ud af gode råd og anbefalinger i forhold til hvad du selv kan gøre for at styrke dine luftveje og dit immunforsvar.

Læs mere om mine behandlinger her.

Kontakt

Lene Gubi Andersen
Vestergade 45b
8600 Silkeborg

Telefon: 42454487
Mail: lene@gubizonen.dk

Åbningstider

Mandag:  08:30 – 15:00
Tirsdag:   09:45 – 16:00
Onsdag:   Lukket
Torsdag:  09:45 – 18:00
Fredag: 08.30 – 13.00
Lørdag + Søndag:    Lukket